Hverdag og fest

Fødselsdage


Fødselsdage  fejres med sang, flag og hurra-råb. Forældre er velkomne til at medbring lidt godter (ikke slik) til at fejre deres barns fødselsdag i Hus med Knus.  Det er dog vigtigt at huske på, at børnenes maver er små  og deres behov for sukker ligeledes.  Forældre er naturligvis også meget velkomne til at invitere  til fødselsdag i eget hjem.

Vi køber en gave fra Hus med Knus til fødselsdagsbarnet, så de andre børn skal ikke medbringe gaver.

Hverdag i Hus med Knus

Et eksempel på hvordan en almindelig hverdag i Hus med Knus kan se ud (alle tider er cirka-tider):

 

7.00 - 9.00:

Børnene bliver afleveret i Hus med knus. Vi leger, læser bøger og hygger med børnene. Vi vil gerne have, at alle børn bliver  afleveret senest kl 9.30

 

8.00 - 9.00:

De mindste børn sover formiddagslur.

 

Ca. kl 9.00:

Formiddagsmad inde eller ude. Børnene får frugt og hjemmebagt brød.

 

Ca. kl 9.30-11.00:

Udendørsleg i haven eller gåtur i parken, når vejret tillader det. Ellers leger vi indendørs..

 

Ca kl 11.00:

Til frokost får børnene rugbrød med varieret pålæg.

 

Ca. kl 12.00:

Middagslur i barnevognen eller indendørs.

 

Ca. 14.30:

Eftermiddagsmad inde eller ude. Børnene får frugt og hjemmebagt brød.

 

Leg inde eller ude indtil børnene hentes.